Forældreliv / Indkøb / Voksenliv

Ebay-far og sparsommelige mor?!

Jeg må nok indrømme at jeg er typen med huller i lommerne – Hvis jeg ser noget, jeg vil ha’, og iøvrigt ikke er på fallittens rand, så køber jeg det.
Ebay, amazon, kickstarter, dealextreme osv., de ved det allesammen.

Sådan har jeg altid brugt mine egne penge på mig selv, og sådan bruger jeg dem på min familie nu.

C er den mere påpasselige type, som ikke kaster sine penge efter unødvendige ting.

Lige nu er der ikke de store problemer i det, men jo større Eddie bliver, desto mere skal jeg også til at lære at besinde mig – det går jo ikke, at han opfatter det som at far er ham der forkæler og mor er nærig – og at han så bare går til mig, hvis han vil ha’ et eller andet nyt legetøj – fx. en drage

fezdrage

… og Mor iøvrigt har sagt nej.

Men at aflære de sidste 15 år, hvor jeg for alvor har haft råd til at forkæle mig selv, det bliver sgu svært.
Er der egentlig noget galt i at forkæle sig selv og sine kære, så længe man føler at man har råd til det? Hvis ikke man tjener penge til sig selv, hvorfor så?!
Det er sikkert fordi at jeg på ingen måder følte mig forkælet som barn, at jeg har taget genmæle, her efter jeg er begyndt at tjene mine egne penge.
Men det er nok et spørgsmål om at trods alt ikke glippe med at lære ham værdien af tingene, og det der med, at hvis man ønsker noget, så må man spare sammen til det. Sådan… så han SENERE i livet, ikke bliver helt skødesløs.

Muligheden er der selvfølgelig også for at køre 100% fællesøkonomi, men det gør jo faktisk bare sagen endnu værre, for så kan jeg ikke engang købe ting til MIG SELV, uden at skulle berettige det for flertallet.

Måske (hvis jeg får min vilje?) ender vi med at forkæle ham, men at bare gøre det ud fra en fælles front, så det ikke skævvrider hans forhold til mig (eller hans mor), at det altid er den ene, der skal være good cop, og den anden bad cop.

Gad vide hvordan andre aflærer de egoistiske tendenser, man får opbygget i sine unge singledage?

Det der med at blive voksen kræver sgu rent faktisk at man “bliver voksen” og lærer at tage beslutninger kollektivt og med hensyn til alle parter.

Hvem ville ha’ troet det.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s