Bolig

Lejlighedssalget: Find en mægler og sæt til salg!

At sælge en lejlighed er da piece of cake, ikke sandt?

For det første skal man finde en mægler – som man skal betale en lille formue til, stort set for at ikke gøre en skid – jeg har det virkelig strengt med de mæglere – folk finder jo alligevel lejlighederne på nettet – så i mit hoved er mæglerens job egentligt bare at ha’ et website, dele oplysningerne med de andre mæglere, så folk kan finde lejligheden, selvom de ikke lige sidder på mæglerENs site – og så at lige skrive lidt på nogle dokumenter, når salget rigtigt er gået i gang.
Bør det virkelig koste en halv bondegård?!

Det er jo ikke til at vide hvor meget tid de bruger på ens lejlighed, men hvis vi nu ansætter deres løn til generøse 250 kr i timen, så snakker vi altså snildt 200 timer, de skulle ha’ brugt, for at optjene det der svarer til prisen for at sælge en lejlighed – jeg NÆGTER at tro, at der ligger så meget arbejde i det.

Selve valget af mægler var sværere end jeg havde forventet – også fordi at de jo allesammen mener, at de har de bedste markedsføringsmekanismer og det hele lyder godt på papiret – Der er jo sjældent nogen, der har direkte erfaring med to forskellige steder og samme lejlighed(og i så fald, er det nok lejligheden eller ens krav til pris, der er problemet, når vi taler Vesterbro), så det er svært at tage anbefalinger for gode varer.

Og når så den ene mægler mener at kunne sælge lejligheden 100.000 dyrere end den anden, bør man så ikke bare vælge ham?

Nå, men når man så har valgt sig en mægler, skal man til at gøre lejligheden lækker – med et barn på et halvt år, er det begrænset hvor meget fritid vi har haft, selv maling af væggene trækker ud, selvom vi snart har haft den maling stået i et halvt år!

2017-07-09 15.29.58

Til gengæld har vi fået os et storagerum hos Shurgard – hvor vi har fået fyldt godt op (farvel alle flotte sko, vi ses aldrig igen?!) med en masse af de ting, der stod og fyldte unødigt i lejligheden, så den ser mere tillokkende ud.
Det er alligevel fedt nok at man har den mulighed, uden at det behøver koste en formue – og når tingene er pakket i kasser og stablet pænt op (tetrismester in da house!) så er der plads til virkelig meget på ret lidt plads!

Og så skal der ellers bare ryddes op og kasseres og smukkeseres såvidt man nu orker.

Forleden var fotografen forbi, og nu er lejligheden røget på nettet, så mangler vi bare en forventningsfuld studerende med rige forældre, der skal slå til!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s